Lagranges multiplikatormetode er en matematisk metode til at finde ekstremum af en funktion \(f(x)\) af flere variable \(x=(x_1, \dots, x_n)\) under samtidig opfyldelse af en (eller flere) bibetingelser, typisk givet ved en ligning \(g(x)=0\). I stedet for først at finde løsningsmængden for ligningen, hvilket ofte er kompliceret, og dernæst finde ekstremum inden for denne mængde på sædvanlig måde går Lagranges metode fra 1788 ud på at finde ekstremum for funktionen \(F(x, \lambda) = f(x) + \lambda g(x)\) uden bibetingelser; \(\lambda\) kaldes en Lagrangemultiplikator.