Lagash

Lagash var en bystat i det sydlige Mesopotamien, der omfattede byerne Girsu (det nuværende Tello), Nina (det nuværende Surghul) og det egentlige Lagash (det nuværende al-Hiba).

Af disse var Girsu i historisk tid, efter ca. 2600 f.v.t., langt den vigtigste, og dens gud, Ningirsu, var hele bystatens hovedguddom. Girsu blev udgravet af franskmænd i årene 1877-1933. Nina er stort set uudgravet; den synes først og fremmest at have været et kultcenter og en begravelsesplads. Lagash er blevet undersøgt sporadisk af amerikanere, som har afdækket et stort tempel fra ca. 2450 f.v.t. Også denne by har været et kultcenter, mens Girsu var bystatens hovedstad. Lagash var dog i forhistorisk tid antagelig den vigtigste af de tre byer, siden den gav navn til hele bystaten.

Bystaten Lagashs historie går tilbage til det 5. årtusinde f.v.t. eller endnu længere. Perioden ca. 2500-2000 f.v.t. var bystatens glanstid, først under dens eget lokale dynasti (indtil ca. 2350 f.v.t.) med konger som Eannatum og Entemena, derefter under Det Akkadiske Imperium (2350-2200 f.v.t.) og Ur-III-riget (2100-2000 f.v.t.). I en kort periode omkring 2100 f.v.t. var Lagash endnu en gang selvstændig med Gudea som den kendteste hersker. Også efter 2000 f.v.t. var den beboet, om end stærkt begrænset, men efter 1700 f.v.t. blev den forladt.

Lagash havde en gunstig beliggenhed med adgang til Den Persiske Golf. Det bragte bystaten store indkomster dels fra havfiskeri, dels fra den indbringende søhandelsrute til Induskulturen.