L'Humanité, fransk dagblad, grundlagt 1904 i Paris af Jean Jaurès som organ for franske socialister. L'Humanité blev i 1920 overtaget af kommunisterne og var fra 1921 hovedorgan for Parti communiste français (PCC). Som illegalt blad 1939-44 fik avisen stor indflydelse. Oplaget kulminerede i 1946 med 400.000 eksemplarer; det er siden faldet til mindre end 40.000. Avisen havde gennem årtier positionen som vigtigste kommunistiske avis uden for Sovjetunionen.

L'Humanité, der blev tilgængelig i sin helhed på internettet i 1996, er siden 2001 finansieret af private midler.

Avisens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig