Parti communiste français, PCF, fransk politisk parti. PCF blev dannet i 1920, da et flertal på socialistpartiet SFIO's kongres i Tours valgte at slutte sig til den Tredje Internationale. Det udviklede sig til et sekterisk og stærkt Moskvatro parti, men slog i 1934 ind på en folkefrontsstrategi, der førte til dannelsen af Léon Blum-regeringen i 1936. Da PCF i september 1939 bakkede op om Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt, blev det forbudt og måtte gå under jorden. Efter Tysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941 blev PCF den drivende kraft i den franske modstandsbevægelse. Takket være denne indsats deltog det i regeringerne 1944-47, og i 1946 var det Frankrigs største politiske parti. Fra maj 1947 var partiet atter politisk isoleret, men bevarede sin rolle som talerør for samfundets underprivilegerede og havde en betydelig indflydelse på fagbevægelsen.

I 1972 indgik PCF en aftale om et fælles regeringsprogram med Parti socialiste, PS. Alliancen gavnede især PS, og da PCF trods sin flirten med eurokommunismen stagnerede, ændrede det kurs, brød med PS i 1977 og støttede den sovjetiske invasion i Afghanistan i 1979. Efter at have støttet Mitterrand i 1981 deltog partiet i socialistisk ledede regeringer 1981-84. PCF har siden 1970'erne haft konstant fald i vælgertilslutningen, men under Robert Hues (f. 1946) ledelse fra 1994 standsede nedgangen for en tid, og PCF deltog 1997-2002 i Lionel Jospins koalitionsregering.

Trods bestræbelser på at modernisere partiet fortsatte nedturen imidlertid. Ved præsidentvalget i 2007 opnåede PCF's kandidat, Marie-Georges Buffet, et rekordlavt resultat (2%) og ved det efterfølgende parlamentsvalg fik partiet 4% af stemmerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig