Kurt Waldheim var en østrigsk diplomat og politiker.
Et påbegyndt jurastudium blev afbrudt af tjeneste som officer i den tyske hær under 2. Verdenskrig, bl.a. på Balkan. Efter 1945 havde Waldheim en lang karriere i udenrigstjenesten, indtil han 1968 blev udenrigsminister, en post, han forlod 1970 for at blive ambassadør ved FN. Han kandiderede 1971 forgæves som ÖVP's præsidentkandidat.
Fra 1972-81 var Waldheim generalsekretær for FN, trods modstand mod hans kandidatur fra især Kina. I perioden under Waldheim stod FN for omfattende nødhjælpsoperationer i Bangladesh, Nicaragua, Sudan, Sahel-området og Guatamale og en række fredsbevarende operationer i Cypern, Yemen, Angola, Guinea og i Mellemøsten.
Fra 1986-92 var han Østrigs forbundspræsident. Der var omfattende internationale protester mod hans præsidentkandidatur, idet han blev beskyldt for krigsforbrydelser under 2. Verdenskrig. En international historikerkommission kunne 1988 ikke bekræfte de alvorligste anklager, men Waldheim erkendte han ikke havde været helt præcis omkring sin fortid og forblev internationalt isoleret i hele sin præsidentperiode.
Kurt Waldheim blev i 1944 gift med Elisabeth Waldheim og sammen fik de tre børn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.