Kostis Palamas var en græsk digter. I sin første digteriske periode dyrkede Palamas den enkle personlige form, hvor hans "jeg" kommer til udtryk i korte digte, fx i Fædrelandssange (1886) og Graven (1898).
Kostis Palamas
Faktaboks
- Født
- 1859
- Død
- 1943
Den nationale genrejsning
Derefter begyndte Palamas at arbejde med større former (sin "vi"-poesi), som resulterede i to stort anlagte og visionære episke digte: Sigøjnerens Dodekalog (1907) og Kongens fløjte (1910). Det første udtrykker en søgen efter en universel harmoni mellem menneske og kunst, det andet en symbiose af den kristne byzantinske kultur og den antikke græskhed.
Med disse digte blev Palamas sin generations mest fremtrædende repræsentant for den nationale genrejsning, som Grækenland var vidne til i det første tiår af 1900-tallet trods statsbankerot og nederlaget til det osmanniske rige i 1897.
Det senere forfatterskab
Efter de store kompositioner — mere beundrede af samtiden end senere — vendte Palamas under indtryk af det græske folks lidelser og afsavn under krigsperioden 1912-22 atter tilbage til de mindre former.
Som overbevist tilhænger af folkesproget og som litteraturkritiker havde han stor indflydelse på sin samtids digtere (1880'er-generationen. Hans meget omfattende produktion inkluderer teater, kritik og prosa, bl.a. novellen "En Mands Død" (1901, da. 1936).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.