Faktaboks

Kofi Abrefa Busia
Født
11. juli 1913
Død
28. august 1978

Kofi Abrefa Busia var en ghanesisk politiker og fra 1969 til 1972 premierminister. Busia fik doktorgrad i socialantropologi ved Oxford University og skrev flere bøger om uddannelse, religion og politik.

I 1957 brød han med Kwame Nkrumah og hans Convention People's Party og blev to år efter tvunget i eksil. Da Nkrumah blev styrtet i 1966, vendte Busia tilbage, dannede Progress Party og vandt valget i 1969. Busia magtede dog ikke at løse landets økonomiske problemer, og da militæret i 1972 tog magten, gik han i eksil i Storbritannien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig