Klaus Iohannis

Han blev en populær borgmester og genvalgt i 2004, 2008 og 2012. Han blev valgt med meget store stemmetal, og det bemærkelsesværdige er, at han som etnisk tysker fik næsten alle stemmer i Sibiu. Den tyske andel af befolkningen i byen er ellers nu på blot under to pct.

I Klaus Iohannis’ tid som borgmester blev Sibiu en populær turistby. Han sørgede for, at byen blev restaureret, og for at tiltrække investeringer fra Vesteuropa. Det medvirkede til, at den i 2007 blev udnævnt til Europæisk kulturhovedstad (sammen med Luxembourg By).

Ved præsidentvalget 2014 valgtes han første gang til præsident, idet han overraskende vandt med 54,4 pct af stemmerne i anden valgrunde over daværende regeringsleder Victor Ponta (f. 1972) fra Det Socialdemokratiske Parti (PSD). Det var dermed første gang, at en person fra et etnisk mindretal kunne beklæde landets højeste embede.

I sin første periode var Klaus Iohannis optaget af kampen mod korruption, hvor han flere gange kritiserede parlamentet for ikke at ville ophæve parlamentsmedlemmers immunitet, når Antikorruptionsenheden bad om det.

Udenrigspolitisk gik han ind for at styrke Rumæniens relationer til Vesten og øge forsvarsudgifterne til to pct. af BNP. I spørgsmålet om Moldova sagde han, at det var op til Moldova at ønske sammenslutning med Rumænien. I øvrigt støttede han Moldovas vestvendte kurs. Han afviste sammen med Senatet det ungarske mindretals ønske om mere selvstyre.

Ved præsidentvalget i 2019 blev Iohannis genvalgt, idet han med 66 pct. af stemmerne i 2. valgrunde vandt overlegent over den daværende regeringsleder Viorica Dăncilă (f. 1963) fra PSD. I sin anden og sidste periode, der slutter i 2024, er støtten til Klaus Iohannis imidlertid faldet. Han er blevet kritiseret for at udvikle sig i mere autoritær og illiberal retning. Han blev af PNL først dadlet for at støtte regeringssamarbejdet med PSD. Efter en politisk krise i 2021 gik PNL imidlertid i regering med PSD i en bred regering hen over midten.

Som præsident har Klaus Iohannis rejst verden rundt og er i sine ti år som præsident blevet en kendt skikkelse i Bruxelles, idet Rumænien er et af de fire EU-lande, hvorfra det er statschefen og ikke regeringschefen, der deltager i Det Europæiske Råds topmøder. Iohannis har modtaget talrige priser og titler, hvor den mest ærefulde har været Karl Den Store Prisen i 2021 i Aachen.

I 2024 fremsatte han ønske om at blive NATO's næste generalsekretær efter nordmanden Jens Stoltenberg.