Artikelstart
Kjeld Petersen var en dansk skuespiller. I 1940'erne spillede Kjeld Petersen både revy og seriøse roller, men fra begyndelsen af 1950'erne sprang han ud som crazykomiker, specielt i revyerne hos Stig Lommer på ABC Teatret, hvor hans samspil med Dirch Passer i det såkaldte Kellerdirk Bros. var enestående.
Revynumre, som blev folkeeje, var bl.a. Tømmerflåden (1955) og Skolekammerater (1955). Midt i det løsslupne og grinagtige rummede hans komik et urocenter af alvor og desperation som fx i filmene Den usynlige hær (1945) og Vi er allesammen tossede (1959).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.