Kina (planteliv)

Længst mod nordøst forekommer nåleskov med mongolsk lærk eller blandingsskov med arter af fyr, gran, ædelgran samt løvfældende træer som fx birk, eg og ahorn. Mod vest går skoven over i steppe med bl.a. fjergræs; disse områder er nu overvejende opdyrket. Længere mod vest aftager nedbøren, og store områder dækkes af halvørken og ørken med bl.a. arter i salturtfamilien og langs floderne poppel og tamarisk.

I de tætbefolkede områder i det østlige Kina, fx syd for Beijing, findes naturlig vegetation kun på stejle bjergskråninger. Slettelandet har en parkagtig karakter med frugt- og prydtræer ved landsbyerne, fx daddelblomme (kakitræ, Diospyros kaki) og morbær. De subtropiske områders artsrige bjergskove er nu i stor udstrækning omdannet til krat. Længst mod syd (inkl. øen Hainan) er vegetationen tropisk med stedsegrøn skov, der bl.a. indeholder mange arter fra familierne Melastomataceae og Dipterocarpaceae samt bambusarter.

I hele Kina forekommer måske 30.000 arter af karplanter; et stort projekt med registrering og kortlægning af landets flora med bl.a. dansk deltagelse er endnu ikke afsluttet (1997). Især i de tropiske områder (Yunnan og Guangxi) er floraen endnu ufuldstændigt udforsket, og der bliver til stadighed opdaget mange nye arter.