Kenilworth, by i Warwickshire, England (22.400 indb. (2011)), kendt for sit slot, som påbegyndtes i 1100-t. og i middelalderen var en vigtig fæstning. Jarlen af Leicester var i 1575 vært for dronning Elizabeth 1. her. De overdådige festligheder i denne forbindelse indgår i Walter Scotts roman Kenilworth (1821). Slottet blev opgivet i 1650'erne og har siden henligget som en malerisk ruin.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.