Keck-Doktrinen

I Keck-sagen (C-267/91 & C-268/91) fastslog EU-Domstolen, at visse nationale handelsrestriktioner ikke udgør en overtrædelse af EU's regler om fri bevægelighed for varer, hvis de opfylder visse betingelser. Domstolen fastslog, at nationale bestemmelser, der påvirker handelsvilkårene, men som gælder ens for alle erhvervsdrivende i det pågældende medlemsland og ikke direkte diskriminerer varer fra andre medlemslande, ikke udgør en hindring for fri bevægelighed for varer. Keck-dommen er primært relevant for nationale bestemmelser, der ikke direkte diskriminerer varer fra andre medlemsstater, men snarere påvirker måden, hvorpå varer sælges. Den tages ofte i brug, i forbindelse med spørgsmål om nationale handelsrestriktioner og fri bevægelighed for varer inden for EU efter TEUF art. 34 (Om forbud mod kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne).

Keck-doktrinen (der udspringer sig af Keck-sagen) vedrører fortolkningen af artikel 34 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), som forbyder kvantitative restriktioner på import og foranstaltninger med tilsvarende virkning mellem medlemsstaterne. Doktrinen præciserer sondringen mellem to typer af nationale foranstaltninger:

1. Produktregler: Disse regler vedrører produkternes karakteristika, såsom sammensætning, emballage, etikettering, størrelse, vægt osv. Sådanne regler betragtes som foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner, hvis de skaber hindringer for samhandelen inden for EU. De skal derfor opfylde kriterierne for proportionalitet og nødvendighed for at være lovlige.

2. Salgsmodaliteter: Disse regler vedrører måden, hvorpå produkter sælges, såsom åbningstider for butikker, reklame, salgsfremmende foranstaltninger osv. Ifølge Keck-doktrinen falder regler om salgsmodaliteter ikke under artikel 34, forudsat at de gælder ens for alle relevante aktører inden for medlemsstatens territorium og påvirker markedsadgangen for indenlandske og udenlandske produkter på samme måde i både retligt og faktisk henseende.

Keck-doktrinen blev etableret for at begrænse rækkevidden af TEUF artikel 34 og undgå, at enhver national foranstaltning, som indirekte påvirker handel inden for EU, skal anses for ulovlig. Den blev introduceret for at skabe en bedre balance mellem frihandelsprincipperne og medlemsstaternes ret til at regulere deres egne markeder.