Karl Landsteiner

Faktaboks

Karl Landsteiner
Født
1868
Død
1943

Artikelstart

Karl Landsteiner, 1868-1943, østrigsk-amerikansk læge og immunolog, der virkede som patoanatom i Wien fra 1898 og var professor ved Wiens Universitet 1909-19. Indtil da havde forsøg på blodtransfusion ofte ført til kredsløbschok, feber, gulsot m.m. Karl Landsteiner opdagede 1900-02, at årsagen hertil var, at der var uforligelighed mellem nedarvede blodtyper. Da han i 1909 kunne klassificere blodtyperne i AB0-systemet, fik dette stor betydning for muligheden for blodtransfusion. Han identificerede siden andre blodtypesystemer, herunder rhesus-systemet i 1941. Han har desuden i 1936 beskrevet det immunologiske specificitetsbegreb samt opdaget og navngivet haptener.

1922-43 virkede Karl Landsteiner ved Rockefeller Instituttet i New York, fra 1939 som professor. Han modtog i 1930 nobelprisen i fysiologi/medicin for sin blodtypeforskning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig