Faktaboks

Karen Hækkerup
Født
12. juni 1974

Karen Hækkerup, Karen Angelo Hækkerup, f. 12.6.1974, direktør i Landbrug & Fødevarer, tidligere dansk politiker; gift med Ole Hækkerup. Karen Hækkerup har en BA i statskundskab. 1998-2005 var hun medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne. I 2005 blev Karen Hækkerup MF og var 2005-07 forbrugerpolitisk ordfører og blev i 2007 retsordfører.

I oktober 2011 blev Karen Hækkerup social- og integrationsminister i regeringen Helle Thorning-Schmidt. I forbindelse med en ministerrokade i august 2013 udnævntes hun til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ved endnu en rokade samme år blev Karen Hækkerup justitsminister.

Karen Hækkerup udtrådte i oktober 2014 af regeringen og Folketinget for at blive direktør i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig