Kanhavekanalen

Kanhavekanalen på Samsø er anlagt på øens smalleste sted mellem Sælvigbugten i vest og den dybt indskårne Stavns Fjord i øst. Kanalen tillod skibe at passere fra det ene hav til det andet.

Kanalen blev anlagt i 726, og der ses stadig spor af den i terrænet. Den var godt 500 m lang, 11 m bred og 1,5 m dyb. På en del af strækningen var de skrånende sider beklædt med vandrette planker, som var holdt fast af nedbankede pæle.

Årringsdateringer viser, at tømmeret til den vandrette træbeklædning og de nedbankede pæle blev fældet i år 726. Ved byggeriet blev der flyttet mere end 11.000 m³ sand, og det har dengang været et af danmarkshistoriens største ingeniørarbejder. Langs kanalen var der tørve- og stenvolde, og ad trækstien kunne man slæbe fladbundede skibe tværs over øen gennem den lavvandede kanal.

Formålet med kanalen var sandsynligvis at lette beherskelsen af de centrale danske farvande. Den nye kanal midt i landet gav helt nye muligheder i det geopolitiske spil. Stavns Fjord blev et strategisk, maritimt centrum, hvorfra flåden i skjul kunne holde observere skibsfarten i både Kattegat, Storebælt og Lillebælt. Kanalen gav en direkte og hurtig adgang til havet både øst og vest for Samsø.