Kai Lindberg, 1899-1985, dansk politiker. Kai Lindberg var skibsbygger på Helsingør Skibsværft indtil 1936 og samtidig aktiv i Socialdemokratiet. Han sad i Helsingør Byråd 1933-41, var 1941-47 sekretær i De Samvirkende Fagforbund (DSF) og 1947-71 MF.
Kai Lindberg var trafikminister 1955-66, 1957-60 tillige minister for Grønland. Han bevarede en tæt kontakt til DsF (senere LO), prioriterede erhvervslivets behov højt og gennemførte bl.a. en udbygning af motorvejene, en udvidelse af Københavns Lufthavn i Kastrup samt Fugleflugtslinjen med færgeruten Rødby-Puttgarden. I 1961 fremlagde Kai Lindberg en betænkning med planer om broer over Storebælt og Øresund og en tunnelbane i København.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.