Faktaboks

Kaare Grønbech
Født
1901
Død
1957

Kaare Grønbech var en dansk orientalist, professor i centralasiatiske sprog ved Københavns Universitet 1947-1957.

Blandt Grønbechs værker kan nævnes den skelsættende disputats Der türkische Sprachbau (1936), Monumenta Linguarum Asiæ Maioris og Subsidia (fra 1936 ff.).

Han forskede desuden i mongolske sprog; hans interesse herfor blev styrket af hans deltagelse i Henning Haslund-Christensens 2. centralasiatiske ekspedition 1938-1939, hvor han erhvervede en enestående samling af mongolske håndskrifter og bloktryk, der nu befinder sig på Det Kgl. Bibliotek.

Grønbech var fra 1943 medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab og blev i 1952 indvalgt i Carlsbergfondets direktion.

Kaare Grønbech var søn af religionsforskeren Vilhelm Grønbech.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig