Jón Árnason, 1819-1888, islandsk folkemindesamler, der i 1845 sammen med Magnús Grímsson begyndte at indsamle islandske eventyr, som de udgav nogle år senere. I 1858 opfordrede Jón Árnason sine landsmænd til at samle alle slags folkeminder til udgivelse, og i alt, hvad han har udgivet, er den folkelige fortællestil bibeholdt. Hans samling af islandske folkeminder, trykte som utrykte, blev 1954-61 udgivet i syv bind, der har været en inspiration for islandske kunstnere. En samling af folkesagn og eventyr, som han udgav 1862-64, er oversat bl.a. til dansk: Islandske Folkesagn og Æventyr (1877). Jón Árnason var lærer og bibliotekar i Reykjavík.
Jón Árnason (islandsk folkemindesamler)
Faktaboks
Jón Árnason
- Født
- 1819
- Død
- 1888
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.