Jules Pascin, 1885-1930, bulgarskfødt amerikansk maler. Pascin voksede op i Bukarest og Wien, men bortset fra et ophold i USA 1914-20 virkede han fra 1905 i Paris, hvor han de første år lavede satiriske tegninger i jugendstil til tidsskriftet Simplicissimus. I sit maleri, inspireret af Cézanne og fauvisterne, arbejdede han med en bred motivkreds, fx blomster, caféscener, bibelske emner og portrætter. Han er især kendt for sine let slørede studier i pastelfarver fra 1920'erne af nøgne eller let påklædte unge kvinder i erotiske stillinger.
Jules Pascin
Faktaboks
Jules Pascin
- Født
- 1885
- Død
- 1930
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.