Jules Ferry

Jules Ferry, 1832-1893, fransk politiker. Ferry var moderat republikaner og deputeret fra 1869. Efter Napoleon 3.s fald var han 4.9.1870 med til at udråbe republikken i Paris, hvor han kort efter blev borgmester. Under den tyske belejring 1870-71 kom Ferry på kant med byens arbejdere, der bl.a. protesterede mod rationeringspolitikken. Kommuneopstanden i marts 1871 tvang ham på flugt til Versailles, hvorfra han som deputeret støttede oprørets nedkæmpning. Senere bidrog han til republikanernes sejr i forfatningskampen og opnåede efter 1879 flere ministerposter.

Som undervisningsminister gennemførte Ferry reformer, der begrænsede kirkens indflydelse; han er især kendt for de love, som 1881-82 gjorde offentlig grundskoleundervisning gratis, obligatorisk og konfessionsløs. Ferry, der var regeringsleder 1880-81 og 1883-85, gik i spidsen for en fransk koloniekspansion i Afrika og Asien. Han begrundede sin politik med teorier, der fik en varig plads i fransk kolonitænkning. Kolonipolitikken mødte dog modstand fra "revanchister", bl.a. Clemenceau, der opfattede den som uforenelig med et kommende opgør med Tyskland. Da et militært fremstød i det nordlige Vietnam førte til konflikter med Kina, og da det blev afsløret, at Ferry havde sendt forstærkninger uden at informere Parlamentet, blev han i 1885 tvunget til afgang. Han sluttede sin karriere som Senatets præsident.