Joseph Banks, 1743-1820, velhavende engelsk godsejer, naturforsker, opdagelsesrejsende og administrator. Banks, som aldrig havde en lønnet videnskabelig stilling, deltog i 1768-71 i James Cooks første jordomsejling og foretog omfattende videnskabelige indsamlinger af det rige plante- og dyreliv i bl.a. Australien og New Zealand og på øer i Stillehavet. Banks' samlinger er blandt de vigtigste i det naturhistoriske museum i London. Han var fra 1778 til sin død præsident for Royal Society, det engelske naturvidenskabelige akademi, og centralt placeret i engelsk forskning. Han er mindet i navnene Banksia, en vigtig australsk slægt af træer og buske, samt Banks Islands i øriget Vanuatu i Stillehavet.
Joseph Banks
Faktaboks
Joseph Banks
- Født
- 1743
- Død
- 1820
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.