Joschka Fischer

Faktaboks

Joschka Fischer
Født
12. april 1948
Commons.Wikipedia .
Licens: CC BY 2.0

Artikelstart

Joschka Fischer, Joseph Martin Fischer, tysk politiker. I 1970'erne var Fischer aktivist på venstrefløjen, men blev i 1982 medlem af partiet Die Grünen. Han var minister for miljø og energi i Hessen 1985-87 og 1991-94 samt viceministerpræsident 1991-98.

Joschka Fischer var formand for partiets forbundsdagsgruppe 1994-98 og udenrigsminister og vicekansler i koalitionsregeringen med SPD 1998-2005.

Fischers fortid som militant venstreorienteret gav i 2001 anledning til en mediestorm og stærk kritik fra politiske modstandere. Ikke desto mindre var han en populær og internationalt respekteret politiker.

I 2006 blev Joschka Fischer gæsteprofessor i international politik ved Princeton University i USA.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig