Joost van den Vondel, 1587-1679, hollandsk lyriker og dramatiker, født i Köln som søn af mennonitiske forældre, der var flygtet fra Antwerpen pga. religionsstridighederne; familien bosatte sig 1596 i Amsterdam. Vondel er 1600-t.s betydeligste nederlandske dramatiker, om end hans mange skuespil, der formelt overholder de aristoteliske krav til dramaet, mere udmærker sig ved deres pragtfulde barokke retorik end ved handlingens sceniske egenskaber. Især kendt er Gijsbrecht van Aemstel (1637), med et sujet fra Amsterdams middelalderlige historie, og det bibelske Lucifer (1654); begge vakte de det ortodokst calvinistiske præsteskabs mishag. I tidens politisk-religiøse konflikter tog Vondel, såvel i dramaer som i sine satiriske digte, standpunkt mod de gomaristiske Oranje-statholdere og for de mere tolerante arminianske politikere, fx den i 1619 henrettede rådspensionær Johan van Oldenbarnevelt. Hans stilling blev yderligere udsat, da han i 1641 konverterede til katolicismen, men Amsterdams bystyre holdt hånden over ham. Vondel, der ernærede sig som silkehandler, besøgte i forretningsøjemed Danmark i 1628 og 1657. Han skrev her bl.a. en samling hyldestdigte, De Parnas aen de Belt (1657, Parnasset ved bæltet).