Faktaboks

John Olsen
Født
25. maj 1938, Roskilde
Død
29. august 2019

John Olsen var en dansk billedkunstner uddannet på Den Kongelige Porcelainsfabrik i 1959 og på Kunstakademiet 1960-1965.

Natur og dyr er i centrum fra grafik, collager og skulptur til brugen af bundfaldet fra naturens cyklus; naturligt mumificerede dyr og planterester iscenesættes som en forgængelighedens kalligrafi i store, indrammede installationer. Fra ca. 1996 er også kunstnerkroppen blevet del af udtrykket i form af svedetegninger udført i sauna.

John Olsen var medlem af Kammeraterne 1970-1979, derefter af Den Frie Udstilling. I 1985 modtog han Eckersbergs Medalje, i 1995 deltog han på biennalen i Venedig, og i 1997 fik han Thorvaldsens Medalje. Han modtager desuden Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

Han har udført en lang række udsmykningsopgaver, bl.a. på Det Fynske Musikkonservatorium, Kongreshuset i Herning, Holstebro Rådhus, Skejby Sygehus og Frederiksberg Gymnasium i København.

John Olsen er rerpæsenteret på en række museer, bl.a. Statens Museum for Kunst, ARoS, Bornholms Kunstmuseum, Holstebro Kunstmuseum og Trapholt.

Læs mere:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig