John Bull, engelsk litterær figur, skabt af skotten John Arbuthnot (1667-1735) i The History of John Bull (1712). Skikkelsen har gennem tiderne været et yndet objekt for karikaturtegnere, bl.a. i tidsskriftet Punch. Fra at være blevet fremstillet som plump og dum er John Bull siden slutningen af 1800-t. kommet til at fremstå som stovt og korpulent, men samtidig som jovial og uforstyrrelig, og figuren er blevet et symbol på den engelske nationalkarakter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.