Faktaboks

John Bale
Født
21. november 1495
Død
1563
Levetid - kommentar
Præcis dødsdato ukendt, dog vides at det er i november

John Bale var en engelsk kirkemand og forfatter, der efter et halvt liv som munk deltog ihærdigt på den protestantiske side i hele den engelske reformationskamp fra og med Henrik 8.s brud med Rom i 1534.

Indsatsen bestod af adskillige propagandistiske prosaværker, men især af 24 skuespil, hvoraf kun de fem er bevaret: King John, God's Promises, The Three Laws, John the Baptist og The Temptation of Our Lord. Bale var blandt de første til at se dramaets muligheder som politisk propagandamiddel. Forfatterskabet består desuden af flere selvbiografiske beretninger samt et omfattende forfatterleksikon over engelsk litteratur i middelalderen og 1500-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig