Johannes 4., Yoannes, 1831-10.3.1889, kejser af Etiopien fra 1872. Johannes regerede først over Tigrayprovinsen. Hans regeringstid var præget af kampen for at bevare landets selvstændighed. På trods af at han militært besejrede italienerne i 1887 lykkedes det dog ikke at forhindre dem i at sikre sig en koloni i Eritrea. Johannes blev dræbt i et slag under en invasion af Sudan, hvor han søgte at nedkæmpe de islamiske mahdister.