Faktaboks

Johann Kaspar Bluntschli
Født
7. marts 1808
Død
21. oktober 1881

Johann Kaspar Bluntschli, 7.3.1808-21.10.1881, schweizisk jurist, født i Zürich, hvor han 1836-48 var professor i romerret samt i tysk og schweizisk ret ved universitetet. Her forfattede han sit hovedværk, der er en fremstilling af Zürichs stats- og retshistorie (1838-39).

I 1850'erne udarbejdede og kommenterede Bluntschli en ny lovbog for kantonen Zürich, som fik betydning ikke blot for den samtidige schweiziske privatret, men også for den senere schweiziske lovbog (1907).

Bluntschli, der politisk var liberal, forlod senere Zürich og blev professor i München og Heidelberg, hvor han forfattede en lang række værker om stats- og folkeret samt om tysk og schweizisk ret.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig