Johan Vilhelm Snellman, 1806-1881, finsk filosof, publicist og politiker. Snellman var hegelianer og udgav inspireret af Hegels retsfilosofi Läran om staten (1842). På den baggrund fandt han, at Finland som del af Rusland med en lille svensktalende kulturelite risikerede russificering, hvis ikke kultureliten frivilligt antog folkeflertallets sprog. Han agiterede i tidsskriftet Saima (1844-46), og mange lod sig overbevise og forfinskede bevidst sig selv og deres børn (se fennomaner). Det skabte mere end noget andet forudsætningen for, at Finland i 1917 kunne fremstå som en selvstændig nation, men blev også kimen til den langvarige sprogstrid i landet. Efter liberaliseringen i 1856 blev Snellman professor i Helsinki og fik som medlem af regeringen stor politisk indflydelse. I 1863 fik han udvirket et sprogreskript, der ligestillede finsk og svensk i administrationen, og som senator for finansvæsenet 1863-68 fik han indført en finsk møntfod.