Faktaboks

Johan Kobborg
Født
1972

Johan Kobborg er en dansk solodanser. Han er uddannet ved Det Fynske Balletakademi og ved Det Kgl. Teaters Balletskole. Kobborg, som blev ansat ved Den Kgl. Ballet i 1989 og udnævnt til solodanser i 1994, har vundet en række priser i internationale konkurrencer.

Han kombinerer en elegant teknik med evnen til at skabe en karakter på scenen. Som typisk demi-caractère-danser besidder han en smittende udstråling, og Bournonville er hans speciale. Hans repertoire rummer bl.a. James i Sylfiden, Albrecht i Giselle og virtuosballetten Etudes.

Kobborg blev i 1999 solodanser ved Royal Ballet i England, hvor han har gjort sig stærkt gældende som danser, og han fik en stor sejr i 2005 med den første opsætning på Covent Garden af Bournonvilles Sylfiden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig