Johan 2. den Gode, Jean le Bon, 1319-1364, konge af Frankrig 1350-64; søn af Filip 6. af Valois. Johan 2. var ikke nogen politisk begavelse, og hans katastrofale indenrigspolitik, der bl.a. bragte ham på konfliktkurs med Karl 2. den Onde af Navarra, åbnede nye muligheder for den engelske kong Edward 3., der gjorde krav på den franske krone (se Hundredårskrigen). I 1355 indledte Edward The Black Prince et felttog, der kulminerede i Slaget ved Poitiers den 19.9.1356, hvor Johans styrker led nederlag, og han selv blev taget til fange og ført til London. 1358-59 underskrev Johan fredstraktater i London, der ud over en stor løsesum lovede den engelske konge halvdelen af Frankrig samt titlen af fransk konge. Den franske kronprins, den senere Karl 5. den Vise, nægtede at acceptere dette forlig. I stedet indgik man Brétignyaftalen den 8.5.1360, hvorved Johan beholdt sin kongetitel og blev løsladt mod en løsesum og fremsendelse af gidsler. Da et af gidslerne flygtede i 1363, meldte Johan sig selv som gidsel i London, hvor han døde året efter.