Faktaboks

Joachim Trier
Født
1. marts 1974, København

Joachim Trier er en norsk filminstruktør, der bl.a. er kendt for Verdens værste menneske (2022). Hans film kredser særligt om identitet i de unge år, kærlighed, vægelsind og eksistentiel frigørelse samt tilblivelse.

Trier debuterede i 2006 med filmen Reprise (2006), der er en del af Oslo-trilogien, som yderligere består af Oslo, 31. august (2011) og Verdens værste menneske (2022). Trilogien handler om den moderne tilværelse og ungdommens forvirring i instruktørens hjemby Oslo.

Trier har desuden instrueret filmen Louder Than Bombs (2015), der var hans engelsksprogede debut, hvor verdensstjernerne Isabelle Huppert og Jesse Eisenberg var at finde på rollelisten. To år efter udkom han med den psykologiske horrorfilm Thelma (2017), som bevæger sig inden for det overnaturliges sfære og handler om ungdomsliv, sex, lyst og grænserne mellem virkelighed og fantasi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig