Faktaboks

Jens Peter Kolbeck
Født
24. juni 1947, Aabenraa

Jens Peter Kolbeck er en dansk kok og restauratør. Han er uddannet ved Hotel Dagmar i Ribe. Han har arbejdet ved førende hoteller og restauranter i bl.a. Frankrig og ved ambassaderne i Rom og Washington og var 1974-1979 køkkenchef hos dronning Margrethe 2..

I 1988 åbnede han restaurant Christie's i Sønderjylland, der blev valgt som Danmarks bedste restaurant i 1993. Samme år vandt Kolbeck sølv ved det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst, Bocuse d'Or. Kolbeck har derudover vundet adskillige præmier ved internationale konkurrencer. Han er medforfatter til flere bøger, bl.a. I køkkenet med Danmarks bedste kokke (1985).

I 2012 blev Jens Peter Kolbeck hædret med Fonden til Fremme af Dansk Gastronomis ærespris i forbindelse med hans 50-årsjubilæum i kokkefaget.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig