Jean Giono var som fransk forfatter dybt optaget af udviklingen i Frankrig fra en traditionel, mere rodfæstet civilisation til en moderne, destruktiv verden. Han blev derfor gerne opfattet som en forfatter, der bidrog til reaktionære myter. Gionos forfatterskab er imidlertid mere enkelt og giver romangenren et ofte melodramatisk, men også humoristisk præg.
Jean Giono
Faktaboks
Jean Giono
- Født
- 30. marts 1895
- Død
- 8. oktober 1970
Jean Giono. Foto fra 1970.
Fra krig til natur
Giono overlevede fire år ved fronten i 1. Verdenskrig og skildrede sine uhyggelige indtryk i romanen Le Grand Troupeau (1931), der fulgtes af de pacifistiske essays, Recherche de la pureté (1938) og Précisions (1939).
Hans første romaner, bl.a. Regain (1930, dansk Genvundet Jord, 1945) og Le Serpent d'étoiles (1933, dansk Stjerneslangen, 1966), foregår på landet i hans hjemegn Provence. I lyriske toner priser Giono et liv tæt på naturen og en slags tilbagevenden til jorden og traditionerne i reaktion mod moderniteten, et livssyn, der er blevet kaldt "gionisme". Den humoristiske fortælling L'Homme qui plantait des arbres (1954, dansk Manden der plantede træer, 1995) udvikler i sin symbolik dyrkelsen af naturen.
Hans romaner antager ofte karakter af krøniker, fx Le Hussard sur le toit (1951, dansk Husaren på taget, 1996), der foregår under en koleraepidemi i Provence 1838. Den blev filmatiseret i 1995 under samme titel.
At "gionismen" ikke er ren idyl og forfatterskabets budskab ikke entydigt positivt, fremgår af spændingsforholdet mellem krig og pacifisme og tilstedeværelsen af dunkle og brutale kræfter som i romanen Les grands chemins (1951).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.