Jean-Étienne Liotard var en schweizisk maler. Talrige rejser førte ham i årene fra 1738 til 1742 fra fødebyen Genève over Paris og Rom til Konstantinopel (det nuværende Istanbul). I perioden fra 1743 til 1745 opholdt han sig i Wien, hvor han blev hofmaler.
Jean-Étienne Liotard
Faktaboks
Jean-Étienne Liotard
- Født
- 22. december 1702, Genève, Schweiz
- Død
- 12. juni 1789, Genève, Schweiz
Liotards pastelmaleri
I Genève blev Jean-Étienne Liotard fra 1758 højborgerskabets foretrukne maler med portrætpasteller, også i miniature, præget af en til tider skarp, nærmest analytisk realistisk sans.
Hans mest kendte og populæreste værk er pastellen Das Schokoladenmädchen ('Chokoladepigen') (omkring 1744, Gemäldegalerie Alte Meister, Dresden).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.