Faktaboks

Jean-Louis Lieffroy
Født
1945

Jean-Louis Lieffroy, f. 1945, fransk-dansk kok og restauratør. Han er uddannet i Frankrig 1963 og har videreuddannet sig og været ansat i Frankrig, Schweiz, Norge og Danmark. Han har fra 1971 været kok, fra 1976 køkkenchef, senere direktør for og medejer af Falsled Kro på Fyn. Kroen har vundet internationalt ry for den gastronomiske totaloplevelse, den byder på.

Jean-Louis Lieffroys liv og indsats for at bringe den finere madlavning til Danmark er skildret i bogen Jean-Louis Lieffroy – kokken der bragte Frankrig til Falsled (2014)af Andreas Fruensgaard.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig