Jan Fridegård, 1897-1968, svensk forfatter, en af autodidakterne og "statarne", dvs. de dårligst stillede landarbejdere. Upplands gamle kulturlandskab indrammer de selvbiografiske islæt i flere af hans bøger. Romantrilogien om Lars Hård fra 1930'erne (samlet udg. 1942, da. 1944) er en dannelsesroman med baggrund i statarmiljøet. Fra en ublid start i Jag Lars Hård går Lars' dannelsesvej via fængslet i Tack för himlastegen mod Barmhärtighet, hvor han begynder at forsones med tilværelsen og finde sig selv. I den historiske romantrilogi fra 1940'erne — Trägudars land (1940, da. De blev fri, 1943), Gryningsfolket (1944, da. Gryets Folk, 1946) og Offerrök (1949, da. Gudernes kamp, 1951) — skildres vikingetidens trælle som nutidens arbejderklasse i svøb. Trods det kritiske syn på fortidens herrer rummer værket dog mere end klassekamp, bl.a. inspiration fra anarkisme, primitivisme og mystik. I sin sidste roman, Hallonflickan (1968), foretager Fridegård en helt spiritistisk rejse gennem fjerne tider for at nå frem til klarhed.