Jacob Jacobsen Dampe
J.J. Dampe. Xylografi efter fotografi, 1858.
J.J. Dampe var en dansk politisk agitator og forfatter.
Skræddersønnen Dampe fik en akademisk uddannelse og blev i 1812 dr.phil. på en afhandling om Koranen. Han var nogle år adjunkt ved latinskolen i Slagelse, men efter konflikter med det lokale borgerskab vendte han tilbage til København, hvor han var aktiv i det enevældekritiske læseselskab Clio og holdt prædikener og foredrag, som blev standset af regeringen.
I 1820 krævede han, at der skulle afholdes en folkeafstemning om en demokratisk forfatning. Hvis kongen (Frederik 6.) sagde nej hertil, skulle hæren opfordres til oprør. En forening, der skulle arbejde for sagen, blev på forhånd infiltreret af politiet, og ved det stiftende møde blev Dampe og hans meningsfælle, smedemester H.C. Jørgensen, arresteret og senere idømt dødsstraf. Frederik 6. ændrede dog straffen til livsvarigt fængsel. Det er uvist, om den hårde dom skyldtes en generel frygt for revolution, eller om han havde så mange meningsfæller, at han udgjorde en virkelig trussel mod enevælden.
I 1821-1841 sad Dampe fængslet, dels i Kastellet, dels på Christiansø. Han fik herefter tilladelse til at færdes frit på Bornholm, men først ved tronskiftet i 1848 fik han amnesti og blev tilkendt en lille pension som kompensation for sit martyrium.
Dampe skrev om sin skæbne i Fortælling om mit Fængsel i haardeste Grad i tyve Aar, og min Forviisning i syv Aar, Lidelser, mig tilføiede formedelst min Lære om Folkets Ret (1858, genudgivet 1951).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.