Isiskulten

Isiskulten var en mysteriereligion i det østlige middelhavsområde med den egyptiske gud Isis som kultgenstand, som bredte sig efter den græske erobring af Egypten i slutningen af 300-tallet f.v.t.

Ved mødet med græsk religiøs tankegang og ikonografi fortonede tempelkulten sig, og den gamle Isisdyrkelse ændrede karakter i retning af mysteriekult og personlig frelsesreligion. Romerne udstedte fra 187 f.v.t. og et par hundrede år frem flere forbud mod Isisdyrkelse, men arkæologiske fund, fx det velbevarede Isistempel i Pompeji, viser kultens udbredelse også i vest.

I græske indskrifter fra 100-tallet f.v.t. kaldes Isis det højeste væsen, som alle andre guddomme er underlagt. Hun er universelt hjælpende og hedder ofte Isis-Fortuna 'Isis, den gunstige skæbne'. Hun dyrkedes som naturens og lovens opretholder, søfartens beskytter og som den nådige gudinde, der frelser mennesket fra de håbløst sammenfiltrede skæbnetråde. Denne side af Isis' væsen fremhæves i Apulejus' roman Det Gyldne Æsel (ca. 160 e.v.t.), der rummer en detaljeret beskrivelse af en Isistilhængers indvielse i mysterierne, hvis formål var en personlig sejr over døden og en genfødsel i Isis' tjeneste.

Med sine moralske forskrifter og krav om personlig hengivelse var den hellenistiske Isis længe en konkurrent til kristendommen, som den havde flere træk fælles med, fx dåb og billedfremstillinger af Isis som himmeldronningen med barnet. I Europa forsvandt Isisdyrkelsen i løbet af 300-tallet, mens det sidste tempel for gudinden først blev lukket i 535 på øen Philae (Filai) i Nilen.

I hellenistisk tid assimileredes Isis med flere græske gudinder, bl.a. Afrodite, Demeter og Artemis. Hun blev afbildet i en lang, tynd dragt med et sjal med frynser bundet i en stor Isisknude på brystet. På hovedet bærer hun en krone med en solskive og to høje fjer mellem et sæt kohorn, i hænderne holder hun et rangleinstrument (sistrum), en kobraslange og en lille spand til helligt vand (situla). Som moderligt beskyttende gudinde fremstilledes hun også siddende med det lille Horusbarn på skødet.