Faktaboks

Ingvar Lidholm
Født
24. februar 1921
Død
17. oktober 2017

Ingvar Lidholm var en svensk komponist. Han studerede hos Hilding Rosenberg og deltog bl.a. i Darmstadtkurserne i 1949. Samme år skrev han det serielle Klavierstück 1949. Orkesterværket Poesis (1963) har træk fra Ligetis og Pendereckis klangfladeteknik.

Foruden orkester- og kammermusik skrev Ingvar Lidholm en række betydelige korværker, bl.a. Laudi (1947), balletten Riter (1959) og operaen Ett drömspel efter Strindberg (1990).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig