György Ligeti

Faktaboks

György Ligeti
født:
1923
død:
2006

György Ligeti, 1923-2006, ungarsk komponist. Efter sin emigration til Vesten i 1956 arbejdede György Ligeti først i Karlheinz Stockhausens elektronmusikstudie i Köln, hvor han tilegnede sig og kritiserede serialismen, hvis principper efter hans mening førte til en nivellering af harmonik og rytme.

I orkesterværkerne Apparitions (1956-59), Atmosphères (1961) og orgelværket Volumina (1961-62) førte han denne nivellering til ende i en klangfladekomposition, hvor udvikling, tonehøjde, harmoni og rytme er ophævet i et kontinuum af clustre.

Ligetis senere værker kan ses som et forsøg på at genvinde momenter af traditionelle musikalske udtryksformer: intervaller og harmonik i Dies irae-satsen fra Requiem (1963-65) og orkesterværket Lontano (1967), tonehøjdestrukturer i Melodien for orkester (1971) og mekaniske rytmer i den 2. strygekvartet (1968) og Poème symphonique for 100 metronomer (1962).

Sidstnævnte er udtryk for en absurdpræget humor, som også findes i vokalværkerne Aventures (1962) og Nouvelles aventures (1962-65) og i succesoperaen Le grand macabre (1978), som han vendte tilbage til og reviderede midt i 1990'erne, hvilket gav den nyt liv med opførelser bl.a. på Det Kongelige Teater i København.

I bl.a. Ramifications for strygere (1968-69) og i Violinkoncerten (1990-92) farves harmonikken gennem brug af mikrointervaller. I horntrioen (1982) forenes mange af disse momenter i en Hommage à Brahms, der benytter prægnante tematiske gestalter og genkendelige former og tillader ægte ekspressivo i en ellers gennemført artificiel musik.

Fra 1980'erne udviklede Ligeti en kompleks, polyrytmisk skrivemåde med træk dels fra 1300-t.s polyfoni, dels fra fremmede musikkulturer. Som eksempler kan nævnes en klaverkoncert (1988), Nonsense Madrigals for seks herrestemmer (1993), en sonate for solobratsch (1994) samt Hamburgisches Konzert for horn og kammerorkester (1999).

György Ligeti, der sideløbende med kompositionsvirksomheden underviste i bl.a. Stockholm, Hamburg og Stanford, modtog i 1990 Léonie Sonnings Musikpris.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig