Ilias Venezis

Faktaboks

Ilias Venezis
Født
4. marts 1904, Ayvalık, Tyrkiet
Død
3. august 1973, Athen, Grækenland

Ilias Venezis var en græsk forfatter. Hans værker er præget af hans opvækst i Lilleasien og den græske befolkningsgruppes fordrivelse herfra efter Grækenlands nederlag i den græsk-tyrkiske krig 1919-1922.

Hans særegne stil, hvor poetiske og realistiske elementer blandes, finder udtryk i trilogien, der indledtes med antikrigsromanen Nummer 31.328 (1924), som er en selvbiografisk skildring af hans oplevelser under en tyrkisk fangedeportation. Den efterfulgtes af Fred (1939) om en lille gruppe lilleasiatiske flygtninge i Grækenland og af Æolisk jord (1943).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig