græsk-tyrkiske krige

Græsk-tyrkiske krige, 1897 og 1919-22, to væbnede konflikter mellem Grækenland og Tyrkiet angående opdelingen af de græske områder under Osmannerriget.

I 1895 udbrød der oprør på Kreta, som endnu var under tyrkisk herredømme, og i 1897 sendte den græske regering en flåde til øen. Under en efterfølgende mobilisering kom det i april samme år til sammenstød ved den græske nordgrænse i Thessalien mellem græske og tyrkiske enheder. I en lynkrig umiddelbart efter løb en tysktrænet tyrkisk hær i løbet af få dage de græske styrker over ende. Kun stormagtsindgriben reddede Grækenland fra væsentlige territoriale indrømmelser.

Krigen 1919-22 fandt sted i umiddelbar forlængelse af Osmannerrigets nederlag i 1. Verdenskrig. Som en af sejrsmagterne blev Grækenland tilkendt overhøjhed over İzmir med bagland på Lilleasiens vestkyst, hvor omkring halvdelen af befolkningen var grækere. Som modsvar på sultanens accept af Osmannerrigets opdeling i græske, russiske og vesteuropæiske interesseområder udviklede Mustafa Kemal en antiimperialistisk og nationalistisk bevægelse med støtte i den tyrkiske befolkning. I marts 1921 indledte den græske hær et storstilet felttog for at knægte denne udvikling og nåede 60 km fra Ankara, de tyrkiske nationalisters hovedbastion. Da England opgav støtten til grækerne, blev de i efteråret trængt tilbage til Afyonkarahisar. Her forskansede de sig, indtil de tyrkiske nationalister den 26.8.1922 indledte en storoffensiv, der splittede den græske hær og fordrev den fra Anatolien. I kølvandet fulgte omkring 1,5 mio. flygtninge fra de græske samfund i Lilleasien.

Historisk og politisk blev krigen skelsættende for både Grækenland og Tyrkiet. I Grækenland betød nederlaget det endelige forlis for ekspansionsideologien, "Den Store Idé", samt en opbremsning af inddragelsen af græske områder i Grækenland. Den førte endvidere til afskaffelse af det græske monarki. I Tyrkiet omtales krigen som Frihedskrigen, der grundlagde Mustafa Kemals politiske succes og den moderne tyrkiske stats dannelse.