Høje-Taastrup Kommune ligger vest for København og er en af de største kommuner i hovedstadsområdet. I områderne omkring Hedehusene, Fløng, Taastrup og Høje Taastrup i den centrale og sydøstlige del er kommunen tæt bebygget med et omfattende vejnet og gennemskæres på tværs af Holbækmotorvejen, men Høje-Taastrup er også en af hovedstadsområdets grønneste kommuner: omkring to tredjedele af arealet udgøres af skov, eng, mark og søer med en række fredede områder, bl.a. Vasby Mose, Sengeløse Mose og Porsemose. Mange steder, især mellem Baldersbrønde og Høje Taastrup, omkring Vridsløsemagle, Sengeløse og Soderup i nord samt syd for Hedehusene, kan man stadig opleve det jævne, let bakkede morænelandskab skabt af den seneste istid. Smeltevandsdalen Store Vejleådal mellem Høje-Taastrup og Albertslund Kommuner udgør desuden en godt 11 km lang grøn kile.
Der har siden 1980’erne været foretaget omfattende arkæologiske undersøgelser i Høje-Taastrup Kommune, så man ved en del om oldtidens beboere. Nogle af de tidligste fund er redskaber, som Maglemosekulturens folk (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.) brugte til fiskeri, hvor Nybølle Å løber til Hove Å. Der er fundet spor efter talrige bebyggelser fra både yngre stenalder, bronze- og jernalder, og flere gravfund fra jernalder og vikingetid. Nævnes kan også en møntskat med over 100 mønter fra 1060’erne og en runesten, som i dag står ved Ansgarkirken i Hedehusene.
Kommunen har syv kirker, hvoraf Høje Taastrup, Sengeløse, Fløng og Reerslev stammer fra middelalderen. De er er bygget i romansk stil tidligt i perioden, men er siden kraftigt ombygget i bl.a. senmiddelalderen. I både Reerslev og Sengeløse Kirker kan man desuden se velbevarede kalkmalerier fra 1400-tallet.
Ligesom mange andre steder oplevede områdets indbyggere antagelig en befolkningsfremgang i 1500-tallet, der med epidemier, svenskekrige og klimaforandringer blev vendt til krise og nedgang i 1600-tallet. Fra 1700-tallet blev bøndernes høstudbytte mere stabilt, pesten vendte ikke tilbage, og befolkningen oplevede en længere fredsperiode. Ved den første rigtige folketælling i 1787 havde kommunen 1.294 indbyggere. I 1850 var tallet steget til 2.644. I 1847 kom jernbanen til området med linjen København-Roskilde, og nye stationsbyer voksede op, bl.a. Hedehusene. Efterspørgslen på råstof førte til oprettelsen af bl.a. Hakkemose Teglværk (1847) og grusgrave ved Hedehusene (1892). I løbet af 1900-tallet steg befolkningstallet eksplosivt fra 5.987 i 1921 til 41.148 i 1976.
I 1963 blev Høje-Taastrup Kommune udpeget til et af tre kommende bycentre i hovedstadsområdet, og infrastrukturen blev udvidet med S-tog og motorvejskrydset ved Klovtofte. Planen var ambitiøs og omfattede et nyt byområde med indkøbscenteret City 2 (1975), en nyanlagt knudepunktsstation, Høje Taastrup Station (1986), med stationsby, gymnasium og integrerede boliger, kontorerhverv og butikker.
Kommunen fik sine nuværende grænser i 1974, hvor Sengeløse Kommune blev en del af Høje-Taastrup. De største byer er Taastrup og Høje Taastrup, der er vokset sammen, Hedehusene (med bl.a. bydelene Fløng og Baldersbrønde), Sengeløse og Reerslev, der nærmest er vokset sammen med landsbyen Stærkende. Den veludbyggede infrastruktur har sammen med en stor privat sektor gjort kommunen til en erhvervskommune med et højt antal indpendlere. Erhvervslivet er præget af flere store transport- og logistikvirksomheder, af hovedsæder for internationale koncerner som ROCKWOOL og DSV samt af Teknologisk Institut.
I efterkrigstiden har Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti på skift siddet i spidsen for kommunen. Men i 1986 blev borgmesterposten overdraget til Socialdemokratiet, som beholdt den i 20 år, hvorefter kommunen fik en konservativ borgmester, som har siddet på posten siden.
Kommunen forventer, at indbyggertallet vil stige fra 50.596 i 2018 til knap 57.000 i 2030. Det skal bl.a. et af Danmarks største byudviklingsprojekter, Nærheden, der skal ligge i Hedehusene, give mulighed for med næsten 1.800 nye boliger, ligesom området mellem Høje Taastrup Station og City 2 vil få nye boliger og nyt erhvervsbyggeri. Samtidig er der omfattende planer om byfornyelse af de boligområder, som gentagne gange har været på regeringens ghettoliste. Kommunalbestyrelsens mål er, at ingen af kommunens boligområder skal være på ghettolisten i 2025. Dette skal desuden underbygges af en målrettet indsats på uddannelsesområdet. For selv om uddannelsesniveauet er steget betragtelig siden starten af 1990’erne, ligger det stadig under landsgennemsnittet.
Høje-Taastrup er en sportskommune med over 50 klubber, der tilbyder børn og voksne aktiviteter inden for boldspil, svømning og gymnastik.
Friluftslivet prioriteres også højt i kommunen, bl.a. med det ca. 1.500 ha store område syd for Hedehusene, der fra 1960’erne lå øde hen efter mange års grusgravning, og som i dag er omlagt til Hedeland Naturpark. Med udgangspunkt i de bakker, søer, kanaler osv., som råstofindvindingen efterlod, har Greve, Roskilde og Høje-Taastrup Kommuner sammen skabt et rekreativt område med plads til motocrossbane, amfiteater, golfbane, skibakke, rideanlæg m.m.
Med fire kulturhuse og over 250.000 tilskuere hvert år samt et friluftsteater har også kulturen gode kår i Høje-Taastrup Kommune, og på Taastrup Amatørscene har både børn og voksne spillet teater siden 1976.