Hugh le Despenser, d. 4.8.1265, engelsk baron. Le Despenser var i 1258 talsmand for baronerne ved deres forhandlinger (The Mad Parliament) med Henrik 3. i Oxford, og i 1260 valgte de ham til justiciar, dvs. kongens stedfortræder. I den efterfølgende borgerkrig, hvor han støttede Simon de Montfort, blev le Despenser dræbt i Slaget ved Evesham.