Holsteinsminde

Holsteinsminde, kostskole ca. 14 km vest for Næstved, oprettet i 1833 som opdragelsesanstalt for vanskelige drenge, fra 1839 under navnet Holsteinsminde på gården Hjortholm som en del af det "Fuirendalske Institut" for forældreløse og fattige børn; fra 1966 under navnet Hjortholm.

Det oprindelige børnehjem, der havde navn efter grundlæggeren, lensgreve F.A. Holstein, er siden 1909 en selvejende institution.

Kommentarer (3)

skrev Arne Hertzsprung Wilstrup

Artiklen om Holsteinsminde er skrevet af Signe Holm-Larsen og indeholder nogle faktuelle fejl.
Jeg har skrevet en anden artikel om samme emne med de korrekte data, men desværre er der ikke sket nogen evaluering endnu.

Indtil dette måtte ske, skal jeg fremhæve at Signe Holm-Larsen har lavet to alvorlige fejl i sin artikel:
1. Det var ikke en "opdragelsesanstalt for vanskelige drenge", men en anstalt for fattige og forsømte børn af begge køn. Det kunne hun have undersøgt bedre.
2. Den gik ikke under navnet Hjortholm fra 1966, men fra 1967.

Endelig kan det problematiseres at kun lensgreve F.A. Holstein er anført som grundlægger, eftersom initiativet blev taget sammen med Anders Stephansen der blev stedet første forstander.

Man kan i øvrigt sige om begrebet "vanskelige drenge" at børn der tidligere blev betegnet som vanskelige, i virkeligheden var børn der havde det vanskeligt. Ved at skrive "vanskelige drenge" overser man dels det faktum at der også var piger i samme situation, dels at institutionen - som nævnt - oprindeligt ikke havde det formål at handle om børn der kun skulle opdrages, men også at de skulle have et hjem der skulle afhjælpe den forsømmelse som børnene var udsat for fordi de enten selv var kriminelle eller også havde forældre der var indsat til afsoning på straffeanstalter.

Artiklen bærer efter min opfattelse præg af overfladiskhed og ligegyldighed, idet den giver det indtryk at det blot var landets bærme af drenge, der ikke kunne opføre sig ordentligt, der var anbragt der.

Hvis man dykker ned i institutionens historie, tegner den et mere nuanceret billede af forholdene på institutionen der stadig eksisterer og hvis "pædagogik" stort set gik ud på at opdragelse er lig med korporlig opdragelse indtil sent i 1960'erne, især eftersom at lovgivningen om direkte forbud mod denne opdragelsesmetodik først skete i 1997.

At lave en sådan artikel kan opfattes som en hån mod de børn der den dag i dag lider af resultaterne af den form for kadaverdisciplin som har tegnet sig gennem deres tid på institutionen, også fraset de positive oplevelser der også har måttet forekomme, forårsaget af nogle mere empatiske voksne på institutionen.

Artiklen burde i sin nuværende form være blevet afvist.

Jeg har bidraget til en mere udførlig beskrivelse af stedet der dog også kan kritiseres for sin form, men den er dog spækket med korrekte oplysninger der er baseret på valide kilder og beretninger fra nogle af aktørerne i artiklen.

skrev Marie Bilde

Kære Arne Herzsprung Wilstrup.
Tak for din kommentar og tak for det omfattende ændringsforslag, du indsendte den 30. december 2021.
Artiklen er siden importen på det oprindelige website denstoredanske.dk i 2009 kun ændret få tegn; det fremgår af versionshistorikken. Mit gæt er, at teksten i store træk er uændret ift. den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi.
Vi har desværre endnu ingen fagansvarlig forsker tilknyttet kategorien Skoler og undervisningscentre, som artiklen "Holsteinsminde" tilhører. Når det sker, skal vedkommende vurdere dit ændringsforslag mhp. indhold, disponering og sprogbrug - det har vi ikke de rette faglige kompetencer til på redaktionen.
Tak igen for dit bidrag.
Venlig hilsen
Marie Bilde, udviklingsredaktør.

svarede Arne Hertzsprung Wilstrup

Jeg har ikke set den pågældende artikel tidligere, og er først nu - inden for det sidste halve år - begyndt som forsker på området.
Det ændrer imidlertid ikke på det faktum at I så IKKE har haft en fagansvarlig tidligere, selvom artiklen dog er skrevet og publiceret i jeres medie.

I det hele taget ville det have klædt jer at forholde jer til de kilder I faktisk har fået med mit skriv. Det ville have været nemmere end at skulle vente på en fagansvarlig der ikke er ansat endnu og hvis eventuelle ansættelse kan have lange udsigter og hvor troværdigheden af mediet ser ud til at være mere flosset i kanten end der burde være belæg for, især set i lyset af at universiteterne her i landet anerkender den fhv. store danske encyklopædi som en valid og velrenommeret kilde.

Som det ser ud nu, er kilden da slet ikke evalueret siden 2017 ifølge jeres egen beskrivelse, så der har da været tid nok til at evaluere den selv uden fagansvarlig, en person der øjensynlig ikke har gjort sit arbejde godt nok. Og hvis I stadig ikke har fået en fagansvarlig siden 2017, så kan det have lange udsigter til at I får en sådan.

Som fhv. overlærer med mere end 25 års undervisningserfaring og nu som magister i pædagogik, engelsk og finsk, burde det være indlysende at jeg i det mindste lever op til de krav I selv stiller for at kunne bidrage til artikler som den nævnte: Når I siden 2017 altså ikke har haft en fagansvarlig, så kan det undre at den nævte artikel stadig findes i lex.dk, såfremt at det skulle være et krtierium for at få offentliggjort en artikel med troværdigheden i behold.

Og når det især gælder herværende artikel, er jeg - med min personlige erfaring fra opholdet på institutionen samt med henvisning til velrenommerede kilder i jeres eget medie - temmelig overrasket over at I ikke har taget dette ad notam, men blot henviser til at I NU ikke har en fagansvarlig på området. Med den hastighed I får en fagansvarlig, kan det vist have lange udsigter til at nye oplysninger får en mulighed for at nyde fremme.

Set i lyset af de mange års debat om Godhavnsdrengene og deres metier, burde det ellers være indlysende at emnet netop dukker op som et interessefelt inden for området, et kapitel i børneopdragelsesforholdene på vores døgninstitutioner som tidligere er beskrevet i forskellig skøn- såvel som faglitteratur, herunder også fx en ph.d.afhandling af Ida Schwartz under titlen: "Børneliv på døgninstitution" fra 2007".
En velrenommeret bog fra en forfatter der selv tilbragte sin barndom på institutionen, nemlig Knuth Becker, skrev blandt andet bogen "Verden venter" , en opfølgning af romanen "Det daglige brød" fra 1932 som var hans gennembrudsroman.

Da I ikke har en fagansvarlig forsker på området tilknyttet kategorien Skoler og undervisningscentre, kan jeg så spørge om hvor den tidligere fagansvarlige befinder sig, siden at I har accepteret en artikel helt fra 2009 der har fået lov til at se dagens lys med de fejl og meninger jeg netop har henvist til i min artikelbeskrivelse om emnet.

Jeg har endda fremhævet at jeg ikke nødvendigvis mener at min artikel skal se dagens lys i dette medie, men at I i det mindste burde rette de åbenlyse fejl der findes i artiklen af Signe Holm-Larsens bidrag. Det er åbenbart ikke sket via en fagansvarligs mellemkomst siden de evidente fejl er blevet påvist, ligesom jeres egen artikel om den første forstander på institutionen, Anders Stephansen og hans hustru, faktisk er korrekt beskrevet i nævnte artikel om personen.

Som et ekstra kuriosum kan jeg endda henvise til den pågældende skoles egen beskrivelse om stedet, set i et historisk perspektiv, udover den udgivelse af mine notater og kilder jeg allerede har forsynet jer med.

Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
magister

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig