Hernandiaceae, tropisk familie af tokimbladede planter med fem slægter og 55 arter, beslægtet med laurbærfamilien. Det er træer, buske eller lianer med simple blade og små, regelmæssige blomster. Hertil hører bl.a. slægten Gyrocarpus. Ifølge de nyeste undersøgelser er Hernandiaceae placeret i laurbærordenen. Se også dækfrøede.