Hermann Paul, 1846-1921, tysk sprogforsker og germanist, professor i München 1893-1916.
Paul blev med bogen Prinzipien der Sprachgeschichte (1880) junggrammatikernes førende teoretiker. Blandt hans senere arbejder bør nævnes Deutsches Wörterbuch (1897) og Deutsche Grammatik, 1-5 (1916-20) samt udgivelsen af samleværket Grundriss der germanischen Philologie, hvis andenudgave i tre bind (1900-09) blev et af tidens filologiske hovedværker.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.