Faktaboks

Henry Rider Haggard
Født
22. juni 1856, Bradenham, Storbritannien
Død
14. maj 1925, London, Storbritannien
Henry Rider Haggard
Henry Rider Haggard fotograferet i 1905.
Af /Library of Congress.

Henry Rider Haggard var en britisk forfatter og agronom.

Haggard, som havde danske aner, opholdt sig seks år i Sydafrika som sekretær for guvernøren i Natal. Opholdet danner baggrund for Haggards to mest berømte eventyrromaner, King Solomon's Mines (1885, dansk Kong Salomons Miner, 1887) og She: A History of Adventure (1887, dansk Hun, 1887). Sidstnævnte, en mystisk historie om sjælevandring og kvindemagt i det mørke Afrika, blev Haggards litterære gennembrud.

I dag huskes Haggard bedst for King Solomon's Mines, ikke mindst fordi den er blevet filmatiseret fire gange. Det var imidlertid for sin indsats inden for britisk landbrug, at Haggard i 1912 blev adlet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig