Henrik 6., Heinrich, 1165-28.9.1197, konge af Tyskland fra 1190 og tysk-romersk kejser fra 1191, konge af Sicilien fra 1194, søn af Frederik 1. Barbarossa, i 1186 gift med Konstance (1154-98), arving til Sicilien.

Fra 1189 måtte Henrik kæmpe mod både sicilianske tronprætendenter og tyske fyrster, der dog blev pacificeret med ægteskabsalliancer.

Tilfangetagelsen i 1192 af den engelske kong Richard 1. Løvehjerte på vej hjem fra korstog førte til, at Richard måtte anerkende Henrik 6. som lensherre.

I 1194 erobrede Henrik 6. Sicilien og forberedte et korstog, da han pludselig døde i 1197.

Henrik 6. var far til Frederik 2., der blev tysk-romersk kejser i 1220.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig